Med rød (og grøn) Kverneland farve i blodet

Som fjerde generation af grundlægger Ole Gabriel Kverneland og med over 40 års lang karriere i Kverneland fortæller Stein Kverneland om fortiden og lidt om fremtiden for Kverneland Group.

FACTS 
Navn: Stein Kverneland
Født: 29.03.1958
Titel: Produktchef
Ansat i: Kverneland Group Operations Norway AS, Klepp, Norway
Antal år på arbejdsmarkedet: 39 år hos Kverneland Group (officielt). 40 år inklusiv tiden hos Globus Maskinfabrikk AS
CV
1978 – 1990: Produktionsmedarbejder – Globus Maskinfabrikk AS, Brumunddal, Norway
1990 – 1993: Service konsulent – Kverneland Klepp AS, Norway
1993 – 1995: Produktchef - Harver (Salgsafdelingen) – Kverneland Klepp AS, Norway
1995 – 1998: Produktchef (R&D), Plove og harver – Kverneland Klepp AS, Norway
1998 – 2006: R&D chef, Kverneland Group Operations Norway, Klepp
2006 – today: Produktchef, Marketing & Product Management - Kverneland Group Operations Norway, Klepp

Jeg startede min karriere som helt ung i 1978, hvor jeg kom direkte fra High School i Brumunddal, Norge. Jeg var kun 20 år gammel, da jeg fik mit første job som maskinarbejder hos Globus Maskinfabrik. Her producerede man såmaskiner, harver og cultivatorer, og fabrikken var det første opkøb, som Kvernelands Farbikk gjorde tilbage i 1955. Her lærte jeg alt om produktion såsom svejsning, montering, service og tests. Så jeg var nærmest en slags ”all-rounder”. Jeg arbejdede i udviklingsafdelingen, hvor vi lavede prototyper, og her havde jeg ansvar for service samt for teknisk dokumentation og instruktionsbøger.

Stein Kvernelands familie lagde grundlaget for de første 100 år af selskabets historie. Han oldefar, Ole Gabriel Kverneland (den første” ) grundlagde O.G. Kvernelands Fabirkk, hvor han startede produktion af leer. Hans Bedstefar, som også hed O.G. Kverneland var produktionschef, indtil han blev administrerende direktør for Globus Maskinfabrik. Han onkel O.G. Kverneland (den tredje) med kælenavntet: Bastian, blev den tredje direktør på Kverneland Fabrikk fra 1964 – 1980

O.G. Kverneland 1 (oldefar). Grundlægger og direktør 1879-1941

O.G. Kverneland 2 (bedstefar). Direktør 1941-1964

O.G. «Bastian» Kverneland 3 (onkel). direktør 1964-1980

- Min tid hos Globus varede 10 år. I de sidste tre år var jeg i R&D-værkstedet, der byggede prototyper. I samme periode var jeg også ansvarlig for service og teknisk dokumentation. I 1990 var tiderne svære på Globus, og fabrikkens produktion af harver blev flyttet til Fraugde i i Danmark. Globus blev lukket i 1990 på grund af overkapacitet. De sidste arbejdsdage, jeg var i Globus, blev jeg spurgt af min far, som var i dialog med Johann Salte, den nuværende marketingdirektør for Kverneland Fabrikk i Klepp, om jeg evtuelt var interesseret i at tage en ny rolle i serviceafdelingen som service konsulent. Jeg accepterede med glæde, og flyttede fra øst til vestkysten i Norge.

International erfaring

- Jeg begyndte at arbejde på Klepp fabrikken, men efter blot en uge, blev jeg bedt om at tage til Fraugde i Danmark. Det kom ganske uventet, men det var sjovt. Fraugde var den plov- og harvefabrik, der overtog produktionen fra Globus. Mit ansvar var at uddanne personalet, overføre min viden og kvalitetssikre produktionen, og jeg var der i 6 måneder. Efter at Kverneland Fabrikk havde erhvervet Fraugde Plovfabrik, blev harve- og plovproduktion efterhånden flyttet til Klepp i Norge, og det samme blev jeg.

Stein Kverneland fortsatte sin karriere som produktchef for både harver og plove på Kverneland i Klepp gennem 1990'erne. På det tidspunkt havde virksomheden en hurtig vækstperiode med flere internationale opkøb. Det var  de første skridt mod reel internationalisme, da koncernen nu opkøbte produktionsfaciliteter uden for Skandinavien.

 

- Jeg blev også bedt om at arbejde seks måneder, på deltid, i Italien hos rotorharverfabrikanten Maletti S.p.A (Modena). Dette selskab blev erhvervet af Kverneland Group i 1992, og jeg blev bedt om at tage derned der for at hjælpe dem med nogle kvalitetsproblemer.

Jeg var den klassiske pendler, og rejste op og ned til Italien hver 14. dag. Det var sjovt, lidt stressende, men jeg var jo yngre dengang og ikke 60, som i dag.

- I 90'erne blev jeg også bedt om at stå for forsknings- og udviklingsafdelingen i Klepp. Denne position skulle være midlertidig, men jeg endte med at have den rolle i 8 år. I den periode var jeg også medlem af Kverneland Klepp ledelsesteam.

Vel hjemme fra Danmark skulle Stein tilbage til sit arbejde som leder af R&D men så blev han spurgt, om han var interesseret i den ledige stilling som produktchef i Marketing- og produktafdelingen. Det fandt han interessant og accepterede tilbuddet.

Spørger man ham om, hvad det bedste ved jobbet er, reagerer han hurtigt med et smil på læben:

 

Pløjedemonstration for græske landmænd i 2017

- Det jeg holder mest af ved mit job er, når vi har mulighed for at deltage i kundebesøg på nye markeder. Vi havde en stor oplevelse i Serbien for 4-5 år siden. I forbindelse med en pløjedemonstration blev vi efterfølgende inviteret til at deltage i en landsbyfest. Der var en bonde i byen, der havde købt sig en dejlig stor Fendt traktor, og den lokale tradition var at fejre dette køb med hele landsbyen. Vi var inviteret med og de serverede lokal mad og vin og fejrede deres succes med os.

"Jeg sætter stor pris på de øjeblikke, når vi møder vores kunder ansigt til ansigt og hvor det bare handler om markerne, landmanden og hans maskiner."

Godt råd om fremtidig karriere

Eftersom du har en lang karriere i Kverneland Group, Må du have et råd til dem, der lige er startet deres karriere, eller overvejer en fremtidig karriere i Kverneland Group?

- Hvad der er vigtigt at tænke på er, at hvis du får et jobtilbud i selskabet (og som du måske tror du ikke er kvalificeret til) ,er det at tro på dig selv. Når de personer, der tilbyder dig muligheden, tror på dig - så skal du også selv gøre det.

Ingen andre er bedre til jobbet, end du er. Tro på dig selv og du udvikler dig løbende. Kverneland Group  giver folk med det rigtige sind en chance, og det er godt. Derudover er det internationale samfund sjovt. Du har chancen for at have kolleger fra hele verden, fra forskellige kulturer, sprog og måder at arbejde sammen. Det gør det interessant, og aldrig kedeligt.

Landbruget og fremtiden

- Jeg har en meget god tro på fremtiden for landbruget, for der vil altid være behov for mad. Industrien er allerede ved at transformere sig og blive digitaliseret, og Smart Farming generationen er er allerede over os. Selvom der er forskellige måder at dyrke på i dag end tidligere - er fakta at: Jorden skal stadig behandles og forberedes. Og hvad vi vil se fremover er, at vi skal reducere brugen af ​​pesticider. Den eneste måde at dyrke jorden uden pesticider på er simpelthen via mekanisk forarbejdning, som pløjning og dyrkning. Tiden for Plove og andre lignende redskaber vil have en renæssance i den nærmeste fremtid. Så jeg ser frem til fremtiden. Vi skal bare tilbyde den nyeste teknologi og innovationer til vores kunder - og det ved jeg, at vi kan.

Stein Kverneland og hans kollega Ivar Bore. Ivar arbejder i montageafdelingen og har arbejdet i Kverneland Group i 38 år.

Under forberedelserne til dette interview, blev det nævnt, at Stein Kverneland er en person med rødt og grønt Kverneland blod i årene? Hvad siger du til det? 

- Jeg er en "Kvernelander", og det er her jeg hører til.* Globus Maskinfabrikk, Brumunddal i Norge var det første opkøb, som Kverneland foretog i 1955. I 1973 købte Kverneland den danske plovfabrik Fraugde. Det markerede en milepæl for fremtidige opkøb og dermed begyndelse til det moderne og internationale Kverneland, som vi kender det i dag.

Mennesker bag Kverneland